Tilflyttere bydes velkommen!

Borgerforeningen byder meget gerne nye tilflyttere hjertelig velkommen, men kan ikke automatisk få oplysning herom.

Helt naturlige og relevante bestemmelser i persondataloven gør det umuligt automatisk at indhente oplysning om ændringer i kommunens folkeregister. Det gør det rigtigt vanskeligt for borgerforeningen at byde tilflyttere velkommen med den velkomstpakke, som borgerforeningen udviklede i samarbejde med områdets handlende for år tilbage.

Tilgengæld vil områdets beboere kunne glæde både deres nye naboere og borgerforeningen, hvis de vil underrette borgerforeningen, når der flytter nye beboere ind i deres nærhed. Det er nemlig en vigtig opgave for borgerforeningen at byde velkommen, for områdets fortsatte udvikling sikres nemmest med en udvikling i områdets bosætning.

Bestyrelsen ser frem til at høre om tilflyttere, og underetningen kan nemt ske ved henvendelse gennem menupunktet "Kontakt". På forhånd mange tak!

Udskriv